Første endetalsgevinst i 2016

Årets første endetalsgevist er skabt af skulptør og maler Susanne Kirså.

Siden 1996 har kunstneren haft travlt med at skabe skulpturer og malerier til gallerier, virksomheder og institutioner. Eksempelvis kan man finde et monument af Susanne Kirså foran Lundbecks hovedindgang, men også gallerier i Paris, Norge og Sverige har vist værker af kunstneren. Senest har Susanne Kirså skabt serien "Mobilens historie" til TDC og Avisens historie til Politikens hus.

Motiverne eller historierne man kan finde i Kirså's kunst er ofte taget ud af hverdagen. I den proces hvor ny teknologi overtager flere og flere funktioner har kunstneren travlt med at illustrere fortid og nutid. På denne måde er vores pengemænd også en slags "Kronens Historie":

"Penge er et symbolsk generaliseret medie, som mennesker forholder sig til på hver deres måde. På den måde er de generelle og dog så personlige.
Nogle spiller, nogle arbejder hårdt, og andre igen ødsler og taber det hele på gulvet.
Andre stjæler og snyder. Børn har penge og bruger dem på slik, fortabte sutter har penge og bruger dem på bajsere. Nogle penge sidder løst og andre sidder så hårdt på dem, at de bliver helt flade og blege.
Penge er også liv. Vi straffer folk med penge, ved bøder, så folk bliver åhhh så bange for at dø af pengemangel. Andre er så fattige, at det eneste de har er penge.
Så penge er personlige og udtrykker energi, værdier og tanker.
Derfor bliver det så sjovt at se - ikke èn opfattelse af penge, men en hel pengehær af mennesker.
 
Pengemændene bliver penge værd, derfor bliver der flere og flere af dem. De har travlt med at passe på kronen og spare op til dårlige tider.
Man kan købe pengemændene når de bliver støbt. Så vil de ikke længere være ægte danske kroner men bronzeskulpturer der står til evig tid.
Follow the money, en større skulptur med en femkrone. Manden med trillebøren fuld af penge og ham der suser afsted, han skal nå ned i banken inden de lukker."

- Susanne Kirså


Susanne Kirså
Skulptur 1
Højde: 9 cm

Se forstørret billede ved at klikke på billedet ovenfor.

 


Susanne Kirså
Skulptur 2
Højde: 10,5 cm

Se forstørret billede ved at klikke på billedet ovenfor.

Værkerne udloddes denne gang til de medlemmer, som har endecifret 9 i medlemsnummeret.

Denne endetalsgevinst er den femte i indeværende cyklus. Tidligere er endetallene 0, 3, 4 og 6 udtrukket.

Salg af endetalsgevinster

Kunstforeningen har desværre ikke flere eksemplarer af skulpturerne af Susanne Kirså til salg.

Læs evt. mere på kunstnerens hjemmeside

Aktuelt:


Hovedtrækningen 2018

Første, anden og ekstragevinst-bortlodningen er nu gennemført, vindernes valg kan ses her.

De uafhentede gevinster er fordelt til afhentningsstederne, og vinderne af disse gevinster har fået mail med nærmere instrukser.

Fejl i årets katalog

Der har desværre indsneget sig en fejl i årets katalog: Katalognummer 225 og 226 er fremstillet af Lene Winther, ikke Helle Winther. Vi beklager fejlen, og siger tak til Erik Ris Kristensen, som havde de skarpe øjne.