Omvisning: Kvium på Trapholt, Kolding

Trapholt i Kolding har en unik udstilling i øjeblikket under titlen "Michael Kvium - Think Bigger", og Kunstforeningen er stolt af at kunne arrangere en omvisning på udstillingen.

Fra hjemmesiden: "Entertaineren sidder med sin bizarre korte krop med muskelløse arme og kigger med et dæmonisk blik ud mod os. Han er klar på barstolen med smøg og høj hat. Kroppen kaster en skygge som en kylling. Han er en performer, ligesom vi alle er performere i vores eget liv.

Temaer som magt, grådighed, forfængelighed, drifter, livet og døden personificeres i de forskellige karakterer i udstillingen. Ud over entertaineren møder vi personer, som på den ene side virker genkendelige og på den anden side er groteske på en måde, vi ikke har lyst til at identificere os med. Der lurer altid et eller andet under overfladen.

Michael Kviums malerier er sociale og politiske. De stiller store eksistentielle spørgsmål til vores liv og tilværelse og tager fat i personlige såvel som konkrete politiske aktuelle spørgsmål."

Mere information kan ses på museets hjemmeside.


Michael Kvium: Bossen, olie på lærred, 2013.
Foto: Anders Sune Berg.

Omvisningen foregår 24. september 2017 kl. 11.00, og er for kunstforeningens medlemmer plus evt. ledsager. Princippet er først til mølle - der er plads til 34 i alt på omvisningen.

Tilmelding sker på e-mail til kunstforeningen@danskebank.dk med tekst i overskriften "Tilmelding omvisning Michael Kvium - Think Bigger" samt oplysning om navn og medlemsnummer.

Efter bekræftet tilmelding indbetales kr. 75 pr. person til konto 4001 12093942. Angiv venligst i teksten navn samt "Kvium".

Aktuelt:


Anden endetalsgevinst i 2017

Vi er igang med forberedelserne til anden endetalsgevinst i 2017. Yderligere informationer følger snarest.