Første endetalsgevinst i 2014

Årets første endetalsgevinster er signerede grafiske tryk af to malerier, udført af kunstneren Maria Torp, f. 1975. Trykkene er lavet specielt til Danske Banks Kunstforening i et oplag på 2 x 175 stk.

Maria Torp, der bor og arbejder i København, er uddannet på Kunstakademiet i København 2000-2007 og på London College of Printing 1998-1999. Hun har udstillet på bl.a. Holstebro Kunstmuseum, Kunstnernes Efterårsudstilling, Charlottenborg Kunsthal, Kunstforeningen Gl. Strand og er fast tilknyttet Galleri Christoffer Egelund i København.

Om sit kunstneriske virke fortæller Maria Torp:

"Jeg har igennem mange år været dedikeret til det realistiske maleri, hvor det tekniske ved genren er et knudepunkt.

Det der bl.a. optager mig, er dets evne til, på samme tid, nøje at udpensle enhver detalje i et motiv, for så alligevel at rumme et massivt betydningslag, under det synlige.

Indholdsmæssigt kredser mine malerier om klassiske såvel som hverdagsagtige dramaer, oftest med kvinden som central figur.

Jeg syntes det er interessant at forsøge at ramme og beskrive noget generelt og overordnet ved min samtid igennem det personlige og individuelle.

Helt konkret tager mine malerier oftest afsæt i skitser. Efterfølgende iscenesætter jeg en person i nogenlunde overensstemmelse med tegningen, fotograferer og arbejder udfra det. Det interessante ved at have tegningen som afsæt, er at mit arbejde her rummer en uhøjtidelighed, en frihed og en hurtighed i omsætning af ideer og inspiration. Her iblandt kan jeg så udvælge, hvilke ideer og eksperimenter jeg mener kunne have noget at byde ind med."

Værkerne udloddes denne gang til de heldige medlemmer, som har endecifret 6 i medlemsnummeret.

De heldige medlemmer - der modtager brev eller email om, at de har vundet - kan foretage bestilling ved at klikke på linket under det af motiverne de ønsker.

Med denne endetalsgevinst tager vi fat på en ny cyklus, og endetallet 6 er således det første der er udtrukket i denne cyklus.

Maria Torp
Motiv 1
55 x 44 cm

Se forstørret billede ved at klikke på ovenstående billede.

 

Maria Torp
Motiv 2
44 x 49 cm

Se forstørret billede ved at klikke på ovenstående billede.

 

Du kan se en kort video med Maria Torp her:

 

Salg af endetalsgevinster

Kunstforeningen har et mindre oplag af motiv nr. 1, som er til salg til Kunstforeningens medlemmer - pris 500 kr. pr. stk.

Der er desværre ikke flere af motiv nr. 2 tilbage.

Skriv til kunstforeningen for at bestille.

Aktuelt:


Årets første endetalsgevinst

Første endetalsgevinst i 2023 går til medlemmer med endetallet 9. Læs mere om gevinsten her.

Vinderne får snarest tilsendt besked om gevinsten direkte pr. mail.