Første endetalsgevinst i 2020

Årets første endetalsgevinst, udtrukket på endetal 8, er to værker af den dansk/færøske kunstner Bjarne Werner Sørensen f. 1960.

Med en færøsk mor, opvokset i Beirut, uddannet på det Jyske Kunstakademi i 1985 skulle man tro, at kunstneren ville male naturalistisk. Ikke desto mindre er de to unikke værker, som kunstneren har lavet specielt til Kunstforeningen, typiske for kunstneren og i den grad abstrakte, dog med et naturalistisk motivsprog, der vækker mindelser om celler, bløddyr eller pupper i et violet koralunivers eller et flammende plasma, der ulmer af livgivende liv.

Værkerne er digitalt trykt (pigmenttryk) på håndrevet kvalitetspapir i et oplag på 145 nummereret og signeret af kunstneren. Kunstneren har solgt værker til Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, Københavns Kommunes Kulturfond m.fl.

Vinderne kan vælge mellem motiv nr. 1 eller motiv nr. 2.

Begge gevinster, der måler 38 x 54 cm, er nummereret og signeret af kunstneren - og som det er tilfældet med alle foreningens endetalsgevinster, er de fremstillet eksklusivt til os.

Se evt. mere på kunstnerens egen hjemmeside www.bjarne.ws.


Bjarne Werner Sørensen
Motiv 1
38 x 54 cm

Se forstørret billede ved at
klikke på billedet ovenfor.

Hvis du har vundet, kan du
lave en mail med bestilling af motiv nr. 1
ved at klikke her.


Bjarne Werner Sørensen
Motiv 2
38 x 54 cm

Se forstørret billede ved at
klikke på billedet ovenfor.

Hvis du har vundet, kan du
lave en mail med bestilling af motiv nr. 2
ved at klikke her.

(Hvis du har problemer med at få gevinst-mail-linkene til at virke, så skriv i stedet en mail til kunstforeningen@danskebank.dk med angivelse af fulde navn og adresse, medlemsnummer (hvis du kan huske det) og valg af gevinst.)

Værkerne udloddes denne gang til de medlemmer, som har endecifret 8 i medlemsnummeret.

De heldige medlemmer - der modtager brev eller email om, at de har vundet - kan sende en mail med bestilling ved at klikke på linket under det af litografierne de ønsker.

Denne endetalsgevinst er den tredje i indeværende cyklus. Tidligere er endetallene 0 og 1 udtrukket.

Salg af endetalsgevinster

Når alle bestillingerne er modtaget, kan der være et mindre oplag tilbage. Til den tid vil det være muligt at købe til en pris af 500 kr. pr. stk.

Aktuelt:


2. bortlodningdag - og dermed hele bortlodningen - er nu gennemført

De ikke-afhentede gevinster vil i løbet af nogen tid blive transporteret til de forskellige udleveringssteder, hvorefter vi giver nærmere besked om proceduren for afhentning til de enkelte vindere.

Opdatering 26-09-2020: Distributionen af de ikke-afhentede gevinster til udleveringsstederne bliver desværre forsinket. Igen skyldes det den forværrede situation omkring COVID-19.

Årets første endetalsgevinst

Årets første endetalsgevinst er udtrukket - se mere her.

Gevinsterne er sendt til vinderne med ekstern post.

Årets gevinster

Årets gevinster kan ses under menupunktet "Hovedlodtrækningen" - eller ved at klikke på dette link.