Nyhedsbrev udsendt 26-03-2023

Kære medlem,

I forbindelse med Kunstforeningens generalforsamling torsdag 30. marts 2023 foretager vi årets første kvartalstrækning.

De 30 kunstværker til kvartalstrækningen kan ses på www.danskekunst.dk under "lodtrækninger".

Generalforsamlingen og kvartalstrækningen finder sted i Danske Banks Filmsal, Holmens Kanal 12, fra klokken 17:00 og starter med et kort kunstforedrag af Kasper Nielsen fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Til allersidst er Kunstforeningen vært for et lille traktement.

Alle medlemmer af Kunstforeningen er velkommen.

Om kvartalstrækningen:
Kvartalstrækningen finder sted på den måde, at hvert medlem deltager med et lod. Altså alle medlemmer har samme vinderchance. Den som bliver trukket ud først, får lov til at vælge først og så fremdeles. Princippet er som altid, at vinderne skal "vælge med hjertet og ikke hjernen".
Selvom du som medlem ikke overværer lodtrækningen, deltager du naturligvis på lige fod og med samme vinderchancer som alle øvrige medlemmer.
Efter lodtrækningen vil vindernes navne blive oplyst på nyhedsbrev og på bankens interne medier. Derudover vil vinderne få separat e-mail med anvisning om, hvordan man som vinder vælger blandt de mange kunstværker.

(Det viste kunstværk er af den danske kunstner Mads Lindberg og er gevinst nr. 19 i kvartalstrækningen. Oliemaleriet har titlen "Batman Robin")

Indkaldelse til generalforsamlingen, dagsorden og forretningsplan for den kommende periode er udsendt ved nyhedsmail d. 4. marts 2023 samt lagt op på bankens interne Portal d. 6. marts. 2023. Efterfølgende er udkast til regnskab for 2022 og budget for 2023 udsendt ved nyhedsmail d. 17. marts 2023. Der henvises i øvrigt til Kunstforeningens vedtægter, som kan læses på www.danskekunst.dk.

Husk at kommunikation til Kunstforeningen sker på kunstforeningen@danskebank.dk.

Med venlig hilsen
DANSKE BANKS KUNSTFORENING
www.danskekunst.dk
E-mail: kunstforeningen@danskebank.dk

Aktuelt:


Årets første endetalsgevinst

Første endetalsgevinst i 2023 går til medlemmer med endetallet 9. Læs mere om gevinsten her.

Vinderne får snarest tilsendt besked om gevinsten direkte pr. mail.