Nyhedsbrev udsendt 10-09-2023
Kære medlem,
FOTOKUNSTFOREDRAG OG ÅRETS TREDJE KVARTALSTRÆKNING 28. SEPTEMBER 2023 KL. 17:00-19:00
Torsdag d. 28. september 2023 afholder kunstforeningen årets tredje kvartalslodtrækning.
I forbindelsen med kvartalstrækningen har vi inviteret Marc Fluri og Sebastian Tiku Lybecker fra EyeEye galleriet på Vesterbro om fotoet, som kunstnerisk udtryksform. Både i et historisk perspektiv, og hvad vi kan forvente af fotomediet i fremtiden. Du kan læse mere om EyeEye på https://eyeeye.me/story/.
Dato: torsdag 28. september 2023 kl. 17:00-19:00
Sted: Filmsalen, Holmens Kanal 12, København K.
Adgang til Filmsalen er fra kl. 16:30, hvor kunstforeningen vil være vært for lidt forfriskninger.
Vi starter med foredraget, og efter 45 min – 1 time vil vi foretage vi årets tredje kvartalstrækning.
Bestyrelsen har fortsat haft travlt med at indkøbe kunst til kvartalstrækningen. Vi forventer at kunne fremvise godt 60 kunstværker. Umiddelbart før kvartalstrækningen vil kunstværkerne kunne ses på www.danskekunst.dk under ’Lodtrækninger’ - Kvartalstrækning september 2023.
Om kvartalstrækningen:
Kvartalstrækningen finder sted på den måde, at hvert medlem deltager med et lod. Altså alle medlemmer har samme vinderchance. Den som bliver trukket ud først, får lov til at vælge først og så fremdeles. Princippet er som altid, at vinderne skal "vælge med hjertet og ikke hjernen".
Selvom du som medlem ikke overværer lodtrækningen, deltager du naturligvis på lige fod og med samme vinderchancer som alle øvrige medlemmer.
Efter lodtrækningen vil vindernes navne blive oplyst på nyhedsbrev og på bankens interne medier. Derudover vil vinderne få separat e-mail med anvisning om, hvordan man som vinder vælger blandt de mange kunstværker.
(Det viste kunstværk er et fotografi med titlen ’Critical Mass’ af den danske kunstner Peter Funch, som gennem mange år boede og arbejdede i New York. Peter Funch er oprindelig uddannet som fotojournalist fra Journalisthøjskolen. Du kan læse mere om Peter Funch på https://www.peterfunch.com. Fotografiet måler 27 x 58 cm)
Af hensyn til bestilling af forfriskninger, vil det være en god hjælp for kunstforeningen at give besked om deltagelse på kunstforeningen@danskebank.dk. Det er dog ikke et krav, så skulle du i sidste øjeblik beslutte dig for at deltage, går det nok.
Med venlig hilsen
DANSKE BANKS KUNSTFORENING
www.danskekunst.dk
E-mail: kunstforeningen@danskebank.dk